En kildehenvisning, kildeangivelse, reference, citering eller citation er en måde at angive en kilde på. Kildehenvisninger til litteratur skal tydeliggøre, hvor forfatteren har sine informationer fra. Hvis forfatteren gengiver anden forfatters materiale uden at angive kilden, er der tale om afskrift.[1][2]
Ved henvisninger til bøger, aviser og andet papirbaseret kildemateriale angives normalt titel, forfatter, udgiver og årstal. Udgave, sidetal, udgivelsessted, bind-nummer (ved henvisning til tidsskrifter) - og ISBN-nummer eller ISSN-nummer kan også angives.[3]
Ved henvisning til websider eller websteder bør datoen for besøget angives i kildehenvisningen.[4]